“København kan blive endnu bedre”

Jeg er stolt af at være københavner. Men der er også ting, som kan blive bedre. Fx er der for stor forskel på byens folkeskoler. Et barn fra en skole i en udsat bydel har ikke samme muligheder som andre børn i København. Børn er opdelt efter hjemmebaggrund, og det svækker fællesskabet. Jeg vil kæmpe for blandede folkeskoler overalt i byen. Derfor har jeg har valgt at stille op til Borgerrepræsentationen til valget i november for Socialdemokratiet.

“Gode folkeskoler styrker fællesskabet og gavner alle”

Vores folkeskoler skal være det naturlige førstevalg for alle københavnere. Det skal de, fordi blandede folkeskoler styrker det fællesskab, som vores samfund bygger på. I dag er det sådan, at forældre bogstavelig talt flytter fra områder i København, hvor de lokale folkeskoler ikke opleves som attraktive. Det starter en negativ spiral, og den er vi nødt til at stoppe. Vi har for mange skoler, som har mere end 50 pct. tosprogede elever, og som har svært ved at fastholde etnisk danske elever. Derfor får vi opdelte udskolinger i København. Det skal vi gøre op med.

Læs mere…

“Væk med ventelister til fritidstilbud for børn og unge”

Når byen vokser, skal vi huske at sørge for, at faciliteterne til kultur- og foreningslivet vokser med, så alle har mulighed for at gå til det, de ønsker. Sådan er det nemlig langt fra i dag. Når jeg taler med venner og bekendte fra Jylland, tror de nærmest ikke deres egne ører, når jeg fortæller dem om vores få faciliteter og alenlange ventelister. Vi kan ikke være det bekendt. For mig er det en kerneopgave for en socialdemokratisk kommune at sørge for gode tilbud til vores børn og unge. Og kun det bedste er godt nok. 

Læs mere…

“Jeg vil gøre en forskel for vores bydel”

Vi sydhavnere elsker den rummelighed, som er et særkende for bydelen. Men vi kan kun bevare rummeligheden, hvis der ikke bliver trukket for store veksler på den. Derfor skal vi tage hånd om mennesker med sociale udfordringer og problemer med stoffer og alkohol. De skal have kvalificeret hjælp til at få en bolig, og til at komme ud af deres misbrug. Samtidig skal der være steder i byrummet, hvor de kan opholde sig, uden at det skaber utryghed og larm for de øvrige beboere.

På Tegl- og Sluseholmen mangler der indendørs og udendørs kultur- og sportsfaciliteter til en uendelig lang kø af børn og voksne i en bydel med 15.000 indbyggere, som gerne vil gå til noget meningsfuldt i fritiden i deres nærområde. Der mangler legepladser og fællesarealer og grønne byrum, hvor man kan mødes.

Læs mere…

Andre mærkesager

Naturen skal ind i byen

Der skal være flere grønne åndehuller, hvor vi københavnere kan lade op og slappe af. Vi skal omdanne gråt til grønt, hvor det kan lade sig gøre. Der skal plantes mange flere træer, og kommunalt ejede arealer skal begrønnes og åbnes for offentligheden. Desuden skal vi bevare de grønne områder, vi har – og skal der bygges på nogle, skal vi oprette andre grønne arealer.    

Biodiversitet og mere ”vild med vilje”

Selvom vi er en storby, hvor mennesker skal bo, både kan og skal vi være med til at løse den biodiversitetskrise vi står i. Derfor skal vi have et paradigmeskift i den måde, vi plejer udendørsarealer på – fx ved at omdanne de såkaldte ”velplejede” kantzoner og græsplæner til vild natur med blomster og planter, som gør det muligt for insekter at trives og overleve. 

Boliger der er til at betale

Mange er i dag skeptiske over for Københavns vokseværk. Men for mig står det klart, at det er en bunden opgave at bygge endnu flere boliger – og billige og små boliger, så de børn, der vokser op i København, ikke tvinges til at flytte ud af byen, når de en dag flyver fra reden. Men også så mennesker med almindelige indkomster kan have råd til at bo i København i fremtiden.

Syge og jobcentre

Mennesker, der rammes af længerevarende sygdom, skal ikke jages rundt i manegen. Når kommunens indsats opleves som en jernnæve i en fløjlshandske, betyder det, at den sygdomsramte stresses unødigt og ikke får den hjælp, der skal til for at komme på ret køl igen. Derfor skal jobcenterets håndtering af den enkelte forandres fra kontrol til støtte.

Lokaldemokrati og decentralisering

København er for stor en by til kun 55 kommunalpolitikere. Det svarer til, at en by som Køge kun skulle have tre byrådsmedlemmer. For den enkelte københavner betyder det, at der er for langt til rådhuset og beslutningstagerne. Og for politikerne i Borgerrepræsentationen betyder det, at de ikke har ikke en chance for at sætte sig ordentligt ind i alle sager. Derfor skal ansvaret for noget af den nære drift i bydelene lægges ud til lokaludvalgene, som man fx gør med succes i Oslo.

Bedre koordinering mellem forvaltningerne

Kommunens forvaltninger har et for snævert fokus på målsætningerne indenfor deres fagområde, og hvis en bestemt udfordring kræver, at flere forvaltninger inddrages, samarbejder og koordinerer de sjældent med hinanden. Vi går glip af de rigtig gode løsninger ved ikke at tage udgangspunkt i et helhedssyn omkring den enkelte borger eller den enkelte problemstilling, fx lokalt i en bydel. Derfor skal strukturen ændres, så vi kommer væk fra silotankegangen og får langt bedre samarbejde på tværs af fagområderne.